Pletfjerning - Længere levetid til dit tøj

Pletfjerning - Længere levetid til dit tøj

Nogle gange er det ikke slid som blive det endelige for dit tøj, men derimod genstridige pletter, som ikke lader til at forsvinde i vask. Derfor har vi lavet en udførlig pletfjernerguide, som forhåbentligt kan hjælpe med at forlænge dit tøjs levetid.

PLETFJERNERGUIDE

En af VACVAC'S kerne ambitioner er at skabe holdbart tøj, som kan bruges igen og igen, og til sidst, gå i arv til mindre søskende. Dette er vejen til en mere bæredygtig garderobe!
Men nogle gange er det ikke slid som bliver det endelige for dit tøj, men derimod genstridige pletter, som ikke lader til at forsvinde i vask. Derfor har vi lavet en udførlig pletfjernerguide, som forhåbentligt kan hjælpe med at forlænge dit tøjs
levetid.

Chokolade 
Alle elsker chokolade, og det forstår vi godt. Chokolade er lækkert, men det pletter også, da det indeholder både fedt og farvestof, og den kombination kan sætte sig i tøjet. Sådan en varm barnehånd kan nemt få chokoladen til at smelte, så den ender på tøjet i stedet for i munden. Det bedste du kan gøre, er at gnide et par dråber af farveløs opvaskemiddel ind i pletten, forsegle tøjet i en plastikpose og lade opvaskemidlet opløse fedtpletten. Efter et par timer kan du skylle opvaskemidlet bort, gerne fra indersiden af tøjet og ud, så pletten bliver skyllet ud af tøjfibrene samme vej, som den kom ind. Derefter kan du vaske med Klar Tøjvask ved den varmeste temperatur, som tøjets vaskevejledning anbefaler.

Bær
Frugtfarve er vanskeligt at slippe helt af med igen, men det synes vi nu ikke skal afholde nogen fra at spise af sommerens overflod af frugter og bær. Dog kan det være en god idé at forsøge at undgå, at få pletter fra særligt bær på tøjet. Skulle uheldet være ude, er det bedste du kan gøre dog at reagere hurtigt, duppe pletten med pletfjerner og vaske ved højeste anbefalet temperatur i maskinen så hurtigt som muligt.

Blæk og tusch
Når familiens små har fået tusch på tøjet, som ikke er vandbaseret, kan du til gengæld sagtens tage det roligt. Det gælder nemlig om ikke at hælde vand på en blækplet, der stadig er våd, da vandet vil få farven til at sprede sig. Vent i stedet til pletten er tør og dup den derefter med husholdningssprit (test først på et ikke-synligt sted på tøjstykket). Det er bedst at duppe fra indersiden af tøjet og ud, så pletten kommer samme vej ud af tøjfibrene, som den kom ind. Hold et par stykker køkkenrulle på den modsatte side, som kan suge blæk og husholdningssprit, og vask efterfølgende ved højeste anbefalede temperatur.

Rødvin
Børnenes tøj er nok ikke så udsatte for rødvinspletter, men det kan jo ske, at din Mummy-style får et skvulp, når ivrige børn løber omkring. Hvis rødvinspletter er helt friske, kan du vaske dem af i koldt vand. Husk dog at få alt af inden du hænger tøjet til tørre. Når pletten først er tørret ind efter at være blevet skyllet, er den nemlig mere genstridig. Hvis det er en indtørret vinplet fra gårsdagens middag, er der dog råd. Gennemvæd pletten med Klar’s farveløse opvaskemiddel og kom i en plastikpose natten over. Næste dag vasker du tøjet i maskinen som sædvanligt.

Olie og fedt
Det mest effektive middel mod fedtpletter er ganske enkelt opvaskemiddel. Du gnider blot et par dråber af Klar’s farveløse opvaskemiddel ind i pletten, forsegler tøjet i en plastikpose og lader opvaskemidlet opløse fedtpletten. Efter et par timer kan du skylle opvaskemidlet bort, gerne fra indersiden af tøjet og ud, så pletten bliver skyllet ud af tøjfibrene samme vej, som den kom ind. Derefter vasker du ved den varmeste temperatur, som tøjets vaskevejledning anbefaler. Blod Det kan jo ske, at din lille får næseblod eller en lille rift, der pletter tøjet med blod. Hvis pletten er frisk, skal du skylle med koldt vand, til den er væk. Hvis den er indtørret, lægger du blot stylen i blød en times tid i en balje med god vaskemiddel, inden du vasker i maskinen som sædvanligt.

Solcreme
Det er vigtigt at smøre børnene godt ind! Men det kan være en god idé at smøre dem ind 5-10 minutter inden, de får tøj på, så solcremen kan nå at trække ind. Solcreme på tøjet, kan du dog nok ikke helt undgå, og på hvidt og lyst tøj kan der opstå gullige mærker efter solcremen – særligt kraven er et udsat område. Brug en pletfjerner til området, lad den virke som foreskrevet på mærket og vask ved den varmeste temperatur, som tøjets vaskevejledning anbefaler.

Er alt håb ude og pletten alt for genstridig, så er der til sidst muligheden at vælge  indfarvning med fx. naturfarver og på den måde give tøjet nyt liv! Du kan læse mere om indfarvning med fx. gurkemeje og avokado her og her.
Ikke nok med at det forlænger tøjets levetid, så kan det også være et sjovt lille projekt man kan lave med de små og en måde hvorpå man kan personliggøre sine måske forældede styles. På denne måde kan vi SAMMEN tage mere ansvar for miljøet og skabe en mere bæredygtig garderobe. 

Knus, 
Team VACVAC  

Blog posts

Read more
8 tips: Sådan skåner du dit tøj

8 tips: Sådan skåner du dit tøj

  Vi vasker generelt vores tøj for meget, og det er hverken godt for miljøet eller for tøjet. Tøjvask slider nemlig endnu mere end den daglige brug, men ingen har lyst til at gå i snavset eller il...
Scrunchie opskrift - DIY

Scrunchie opskrift - DIY

- DIY Scrunchies.Med vores guide kan du nemt sy dine egne scrunchies. Vær kreativ i både farve- og tekstilvalg og sæt dit helt eget præg på dine outfits. Du kan med fordel bruge stofrester, kun fa...
Hvordan zero-waste, hvordan deadstock?

Hvordan zero-waste, hvordan deadstock?

Hvordan definerer vi zero-waste/deadstock hos VACVAC studio? Og hvordan bruger vi det. Jeg har skrevet om det før, men jeg giver gerne en mere uddybet version - den får du her. Zero-waste er et eft...
Det dér med at udligne sit "fodaftryk"

Det dér med at udligne sit "fodaftryk"

  Jeg har i længere tid gået og tænkt hvor og hvordan VACVAC gerne vil gøre en forskel. Tidligere har vi støttet danske tiltag, men efter mange tanker er jeg kommet frem til, at det helt rigtige er...